Finansmanden Klaus Riskær og iværksætteren Martin Thorborg får den samme forretningsidé: De vil udbrede internet til almindelige danskere. Klaus Riskær åbner Cybercity i fine lokaler på Esplanaden, mens Martin Thorborg og vennerne samler penge sammen og starter Cybernet i en mørk kælder under en computerbutik. Og så starter kapløbet om at få danskerne på internettet.