Lise og Jonas er kun i begyndelsen af 20erne og har allerede både villa, bil, motorcykel og en datter på to år. Men problemerne hober sig op. Lise er sygemeldt med dårlig ryg, og Jonas har lige mistet sit job som følge af finanskrisen. De bruger mange timer på netbank for at dække underskuddet på budgettet, men nu er der ikke flere penge at flytte rundt med. Desuden har banken lavet en alvorlig regnefejl, da parret skulle købe deres hus.